Purim, påske og pesach

Om foråret fejrer man flere religiøse højtider i Israel. Purim fejres til minde om, at Ester reddede jøderne fra den onde Haman og undergang i Persien. Purim betyder lod og henviser til, at Haman træk lod, om hvilken dag jødernes skulle slås ihjel.  Under Purim læser man højt af Esters bog i synagogen, og man fejrer det ved at klæde sig ud i kostumer. Purim, som fejres den 14. Dag i Adar, er en af de festligste højtider og i år falder højtiden den 15 marts. Pesach (passover på engelsk – den jødiske påske – fejres i otte dage den 15. Dag i Nisan (12. April – 20. April) til minde om udvandringen fra Ægypten. Pesach er den største og populæreste jødiske højtid, og traditionelt fejrer man højtiden sammen med slægt og venner ved at spise en så kaldt seder. Seder er et rituelt måltid, som består af usyret mad så som f. eks. matsot – usyret brød. Mens måltidet indtages, læser man op af hagada, som er en bog, der blandt andet fortæller om udvandringen fra Ægypten. I år sammenfalder den jødiske påske med den kristne påske. De kristne fejrer påske til minde om Jesu død og opstandelse. Den kristne påske forløber over en uge (stille ugen), som indledes med palmesøndag.

I Israel er lørdagen den store hviledag. Sabbaten og alle jødiske helligdage begynder ved solnedgang aftenen før helligdagen og er ovre ved solopgang dagen efter helligdagen. Banker, kontorer og statslige virksomheder er lukkede under såvel sabbaten som på helligdage. I de større byer er mange restauranter, biografer, natklubber og diskoteker dog åbne selv på helligdage. Det er vigtigt at huske, at de allerfleste offentlige transportmidler ikke kører på sabbaten og på helligdage; der plejer dog at være muligt at få fat i en taxa i stedet. Den hebræiske kalender følger måneåret, hvilket betyder, at jødiske højtider hvert år falder på forskellige datoer ligesom i den gregorianske kalender.