Israel Wonders  
Choose Language
Culture and Leisure
Søg    
 
Forlystelser og aktiviteter
Home Dan > Turistinformation > Forlystelser og aktiviteter > Sport, aktiviteter og underholding
Culture and Leisure
 
Culture and Leisure
 
Culture and Leisure
 
Culture and Leisure
 

Sport, aktiviteter og underholding

 

Middelhavskysten, Det Røde Havs strande i Eilat og Genesareth Sø er ideelle til vandsportsaktiviteter som svømning, surfing, dykning og vandski. Det er altid sæson for den, som kan lide at svømme i Israel: i Middelhavet og i Genesareth Sø fra april til oktober og året rundt ved Det Døde Hav og Det Røde Hav. Besøgende opfordres dog til kun at bade ved strande, som er åbne for offentligheden, og hvor der er livreddere og flag, som indikerer badeforholdene (hvid – uden fare, rød – fare, sort – badning forbudt). Dykning og snorkling er utrolig populære i Eilatområdet, og der er flere dykkercentre, som udlejer udstyr og tilbyder kurser i dykning. Fiskeudstyr kan lejes ved forskellige aktivitetscentre langs med Middelhavskysten og Det Røde Hav. Fiskeri er dog kun tilladt inden for visse områder, eftersom Det Røde Hav er et fredet område.
For yderligere information om dykning, kontakt venligst: info@igto.se

Tennis
I Ramat Hasharon udenfor Tel Aviv ligger Israeli Tennis Center, hvor nogle af Israels bedste tennisspillere har trænet gennem årene. Flere hoteller har tennisbaner, og der findes også offentlige tennisbaner visse steder i Israel.

Fodbold og basketball
Fodbold og basketball er Israels mest populære sportsgrene, og som besøgende er man mere end velkommen til at tage med de entusiastiske fans til de forskellige kampe.

Golf
Der er en 18 huls bane i Cæsarea.

Ridning
Der findes ret mange rideskoler blandt andet i Arad, Be'er Sheva, Cæsarea, Eilat, Netanya, Vered Hagalil og Jerusalem.

Skiløb
Det er muligt at stå på ski ved Mt. Hermon i det nordlige Israel.


Naturreservater og nationalparker

Israel har mange naturreservater og nationalparker, som giver de besøgende mulighed for at opleve de forskellige regioners varierede flora og fauna. Israel er et paradis for den, som er interesseret i fugle, da mange arter passerer landet om foråret og efteråret på vej til og fra deres overvintringssteder i Asien, Afrika og Europa. Naturreservatet Hai Bar lige nord for Eilat har viet deres aktivitet til at genindføre dyrearter, der fandtes i regionen på biblens tid.

For yderligere information om naturreservater og nationalparker, kontakt venligst:
The Nature Reserves Authority
3 Am Veolamo st., Givat Shaul
Jerusalem 95463
Tel: 02-500-5444, Fax: 02-538-3405.

For yderligere information om fuglekigning, kontakt:
The International Center for the Study of Bird Migration – Latrun


Folkedans

På de fleste steder rundt om i landet afholdes folkedanseaftener, hvor der opføres gamle og nye danse og sange.

For yderligere information, om hvor og hvornår, kontakt venligst: Det lokale turistkontor


At plante træer

Den Jødiske Nationalfond har etableret centre til beplantning af træer flere steder i Israel. Besøgende har mulighed for at plante træer ved nogle af disse centre.

For yderligere information, kontakt venligst:
Keren Kajemet - Den Jødiske Nationalfond
P.Fax 283
Jerusalem, 91002
Tel: +972-(0)2-670-7402, Fax: +972-(0)2-624-11781
eller:
11 Vi Shapira St.
Tel Aviv
Tel: +972-(0)3-526-1111


Internationale foreninger og organisationer

Mange internationale organisationer og sammenslutninger har lokale afdelinger i Israel, som man er velkommen til at komme og besøge. B'nai Britt, Frimurerordnen, Rotary, Skal, Soroptimists, Leons, WIZO og Hadassah er nogle af de organisationer og sammenslutninger, som også findes i Israel.


Natklubber og diskoteker

Tel Aviv er byen, som aldrig sover, og det er også her, at man som besøgende finder det livligste natteliv. Også Jerusalem med sine mange og populære diskoteker kan tilbyde meget i form af underholdning.


Radio og TV

Der sendes dagligt diverse radioprogrammer på engelsk, arabisk, fransk, jiddisch, russisk m. m. og tre nyhedsprogrammer på engelsk og fransk. Mange programmer, som vises på TV, er på engelsk med tekstning på hebræisk, arabisk og russisk. IBA, Israel Broadcasting Authority sender nyheder på engelsk på kanal 1 kl. 18.15 hver dag. For yderligere information om, hvad der vises på TV på en bestemt dato, se TV-oversigten i dagbladene.

Biografer

De fleste byer i Israel har biografer, der i gennemsnit viser tre forestillinger dagligt. Information om, hvad der der er på programmet i biograferne, findes i de forskellige dagblade. Film på hebræisk tekstes på såvel engelsk som fransk, og udenlandske film er tekstet på hebræisk og engelsk.