For nylig blev den første etape af den 130 km lange Mountainbike-vej indviet; denne skal gå rundt om Genesarets sø. Den færdige etape, som er 4,5 km lang, strækker sig fra Kapernaum til Arik-broen på søens nordlige bred. Cykelvejen er blevet anlagt for at garantere fri adgang til naturen for publikum. Nogle dele af cykelvejen vil være tilgængelig for handicappede, og der vil være rastepladser langs med ruten. Det vil tage ca. 4 dage at cykle rundt om hele søen.
Turister har mulighed for at cykle gennem de bibelske og historiske steder. Den kommende mountainbike-vej vil være godt afmærket med flere servicesteder undervejs.
Tiberias, Ramot og Had Ness vil have udlejning af mountainbikes, udstyr og guide.
Israels turistministerium meddelte for nylig, at med et budget på 220 millioner kroner og med en femårsplan skal der bygges 5000 km
cykelveje rundt om i Israel. Cykelvejene vil have servicesteder og først og fremmest ligge i
Galilæa og Negev-ørkenen og kæde de betydningsfulde turiststeder sammen.