Negevørkenen, som strækker sig over Israels sydlige region, består af mere end halvdelen af Israels landområde. På grund af dens ørkenagtige karakter er denne region imidlertid sparsomt befolket.
Alligevel har Negev set sin del af historie. Abraham opførte sit hjem i Be'er Sheva, nabateanerne passerede herigennem med kamelkaravaner belæsset med værdifulde handelsvarer.
Af disse og andre årsager er Negev blevet en af Israels populære turiststeder.
Diverse folk har boget i Negev siden historiens begyndelse: nomader, kanaanærer, filistræer, edomitter, byzantinere, nabateanere, osmanere og naturligvis israelere. Deres økonomi var hovedsageligt baseret på fårehyrdning og landbrug og senere også på handel.
Nabeteanernes historie er særligt fascinerende. Nabateanerne var herre over ørkenen, hvor de etablerede en handelsrute kendt som ”Krydderivejen”. Kamelkaravaner rejste langs denne rute læsset med krydderier, parfumer og salt fra Yemen mod øst til havnebyen Gaza. Der blev oprettet rastepladser langs ruten, og deres levn forskønner stadig Negevs strækninger i dag (Avdat, Mamashit og andre).
Negevs moderne israelske koloni begyndte for cirka 100 år siden, da nogle få samfund blev oprettet. De blev forbundet med 11 andre kolonier, hvis grundlæggende medlemmer byggede de første hjem på en enkelt nat. Efter Israels grundlæggelse fremmede det nye lands første premierminister, David Ben Gurion, Negev-kolonien, og efter han flyttede til Sde Boker, blev der opført endnu et par kolonier.
Negev bliver defineret som en ørken på grund af de små mængder regn, der falder her (mindre end 200 millimeter årligt), og er inddelt i adskillige regioner, der starter med Be'er Sheva-Arad-kløften mod nord til bjergkammen i midten samt Arava og Eilat mod syd. Skønt Negev er ufrugtbar de fleste af årets dage, dens strækninger øde og triste og dens flodlejer tørre, er naturen her utroligt overraskende. På trods af de små mængder regn er Negev dækket af fantastiske blomster, heriblandt sødt duftende røde anemoner, om vinteren. Når der er kraftige storme, kan de medføre pludselige stærke oversvømmelser langs flodlejerne.
I dag er Negev porten til ørkenen. Den byder på charmerende naturhjørner, historiske og arkæologiske områder, kilder og rester af afspærrede landbrugsområder. Turisme i ørkenen er en branche under udvikling, og mange turister udforsker dens strækninger til fods, på cykel og i terrængående køretøjer.
For mere information vedrørende, hvad man bør foretage sig, og hvad man bør besøge i Negev, besøg www.negev-tour.co.il