Udsigten fra Oliebjerget er vidunderlig, når du ser den tætpakkede befæstede by, Jerusalem. Det er denne udsigt - ikke kun over den hellige by og dens grønne omgivelser, men også over ørknen - som hjælper én til forstå hvordan Jerusalem fik en af sine tidligste navne, " Zion" (2 Sam. 5:7), som kommer fra en ord, der betyder ørken.
 
Det var på denne bjergtop, at Jesus gav sin Olivet diskurs som findes i Mattæus 24, Mark 13, og Lukas 21. Da Jesus kom til Jerusalem, var det her at han ofte tilbragte sine nætter.

Gåturen på Palmesøndag følger den traditionelle vej, som Jesus red på et æsel (Zakarias 9:9) i hans triumftog ind til den Hellige By (Johannes 12:13-15). Triumftog-stien holder en pause i det stille havekapel i Dominus Flevit, som er stedet hvor Jesus græd over Jerusalem (Lukas 19:41).
Som du fortsætter på denne vej, passerer du den gamle jødiske kirkegård, hvor de afdøde venter på opstandelsen, når Messias kommer til Olivenbjerget (Zakarias 14:04). Dette er et vigtigt sted at betragte, at dette bjerg ikke kun er en geografisk sammenhæng mellem ørken og Jerusalems frugtbare bakker. Det er den åndelige forbindelse mellem død og liv, såvel som mellem himmel og jord.
I de tidlige dage af kristendommen, kom der mange munke til Oliebjerget, som søgte ensomheden i dets højde, hvor de kunne uddybe deres forståelse af Bibelens sandheder.

Palmesøndag gåturen kulminerer i Getsemane Haven, som er et af de mest dramatiske steder på den kristen rute. Dette og Olivet's andre steder - Pater Noster ("Vor Fader") Kirken, som er opkaldt efter den bøn Jesus lærte (Matt 6:9-13 ), Himmelfartskuplen, Kristi Himmelfartstårnet og Viri Galilaei (Akt 1:11) - vækker bibelske realiteter, der gør dette besøg til et uforglemmeligt åndeligt højdepunkt.