Tiden forekommer at have stået stille, hvor Galilæas grønne bakker skråner ned mod den mest berømte sø i Biblen. Det er hemmeligheden bag denne regions magt til at bevæge kristne besøgende. Du behøver ikke lukke øjnene for at se Jesus for dig her – du skal åbne dem.
Som Matthæus 4:13 fortæller os, gik Jesus fra Nazareth, i hjertet af Galilæa, til Kapernaum langs breden på den sø, de kaldte Genesareth. Her samlede han sine første disciple sammen – fiskere, som han fandt i færd med at kaste deres net fra vaderne (Matt. 4:18). Du kan gå langs den bred, på de selv samme steder, som Jesus og disciplene betrådte, og se Biblen blive levende. Her vil du stå tidligt op, muligvis ved daggry, da oldtidens fiskere plejede at komme hjem med deres fangst – eller uden! Mens du ser på vanviddet ved fiskenes spisning tæt på kysten, kan du forstå, hvorfor Jesus valgte fiskere som sine første apostle: “...himlens kongerige er som et net, der blev sænket ned i søen...” (Matt. 13:47). Dette var baggrunden for bespisningen af de 4000 (Matt. 15:32-37) og af de 5000 (Mark 6:39-43) med nogle få brød og fisk. De elskede historier om de mirakuløse fangster af fisk bliver husket her, måske særligt den i Johannes 21, da Peter blev forsonet med Jesus (Joh. 21:15-17). Dramaet med de besatte i det gadarenske land (Matt. 8:28-33) får en ny betydning, som du står på den stejle og ujævne klippe markeret for århundreder siden af kristne som stedet, hvor grise fløj ned i søen. Dette sted, tabt i århundreder, blev genopdaget og restaureret for blot få årtier siden af israelske arkæologer.
Kristne besøgende elsker at gå på den stenbelagte sti anlagt af turistministeriet langs søens nordlige del, fra tæt på Kapernaum til stedet for multiplikationen af brød og fisk. Mens du går her, kan du ikke undgå at føle landet vibrere med gamle historier om hæder og simpel tro. Se dig omkring – om vinteren og foråret vrimler det med “markens liljer” (Matt. 6:28), og frø trives i deres bede med god jord (Markus 4:8). I sensommeren og om efteråret overvælder de kvælende tjørne fra lignelsen om sædemanden stadig de samme marker, lige som Jesus beskrev det (Markus 4:7).
I det nordlige Galilæa toner bjerge frem på begge sider af dalens hovedvej, der engang førte til oldtidens kongeriger mod nord. Her finder du Hazor, som blev erobret af Josva og opført af Salomon. Du vil også se Dan, hvor du kan stå på Helligdommen, som på trods af Jeroboams bedste anstrengelser ikke kunne måle sig med Jerusalem, og Caesarea Philippi ved Jordanflodens udspring, hvor Jesus spurgte sine disciple “hvem siger folk, at jeg er?” (Markus 8:27).
Det er i disse øjeblikke, du bliver ét med dette smukke lands minder, at forståelse finder dig, til at ledsgage dig fremover på din spirituelle tur.