"> ">
 
Israel Wonders  
Choose Language
Søg    
 
Articles
Home Dan > Historie land. Jerusalems Gamle By
 
 
 
 

Historie land. Jerusalems Gamle By

 

Der er noget magiske ved Jerusalems Gamle By, som ikke findes noget andet sted i verden. Det skyldes måske de imponerende store stenmure og gamle bygningers glorværdige historie eller den hellige atmosfære, der omkranser den jødiske, kristne og muslimske religions hellige steder. Den fortryllende kvalitet ved Jerusalem kan også stamme fra de farverige markeder og snævre passager eller fra byens dynamiske historie – en historie vævet med krig og fred, kærlighed og had, ødelæggelse og genopstandelse.

Den Gamle By blev oprindeligt opført af Kong David i 1004 f.kr. og er altid blevet anset som verdens midtpunkt. Gamle kort viser de tre kontinenter, der var kendt på det tidspunkt: Europa, Asien og Afrika, der ligger i en cirkel med Jerusalem i midten. Siden da er Jerusalem blevet skattet og glorificeret af konger, herskere og erobrere, som forsøgte at storme dens mure, og forgudet af almindelige mennesker, som gjorde den til magnet for deres tro. Dette var stedet, hvor jøderne byggede Templet, hvor Jesus blev korsfæstet, og hvor Muhammed steg til himmels. Pilgrimme, tiggere, købmænd, elever af mænd af stor lærdom, krigere og slaver har alle gået gennem dens gader og har prist og æret Jerusalem.

Med årene har den Gamle By gennemgået mange forandringer, som har gjort den til en af de mest interessante byer i verden såvel som et vigtigt brændpunkt for turisme i Israel.

Byen, som hviler på Davidsbyens originale bakker, og som er omkranset af en mur, der er mere end fire kilometer lang med syv porte, 34 tårne og et kastel (Davidstårnet), er inddelt i fire beboelseskvarterer:

Det armenske kvarter

Det armenske kvarter er den Gamle Bys mindste kvarter. Armenerne slog sig ned i Jerusalem i det 4. århundrede e.kr. af religiøse grunde, og Sankt James Domkirken blev bygget i det 12. århundrede. Denne kirke blev senere midtpunkt for det armenske folk i Israel. Den er en af de smukkeste kirker i landet og er bygget oven på resterne af en byzantinsk kirke. Midt i kirken hviler en kuppel på fire piller, hvorigennem solen skinner og kaster lys over malerierne på væggene.

Seminariet for armenske præster og det armenske museum, som viser det armenske folks kultur- og nationalhistorie, ligger også i det armenske kvarter. Det vigtigste område i kvarteret er bygningen, som huser det armenske patriarkat.

Det kristne kvarter

Det kristne kvarter har mere end 40 kirker, klostre og alumnater, der blev bygget til kristne pilgrimme. I hjertet af det kristne kvarter ligger Den Hellige Gravs kirke eller Genopstandelseskirken, som ifølge kristen tradition var stedet, hvor Jesus blev korsfæstet og begravet efter hans sidste gåtur langs Via Dolorosa eller Korsets Stationer. Via Dolorosa starter ved retsbygningen – som lå på det sted, som nu er Løveporten – også kendt som Sankt Stephen’s port—og slutter ved Kalvariebjerget eller Golgotha, hvor kirken nu ligger. Mange kristne pilgrimme går langs Via Dolorosa for at følge i Jesus sidste fodspor.

Der er adskillige steder, der er vigtige for den kristne tradition inde i Genopstandelseskirken, inklusiv Salvestenen, graven og rundskibet.

Markedet, en af Jerusalems mest populære turistattraktioner, ligger i det kristne kvarter og er et støjende, farverigt marked, hvor man kan købe dekoreret lertøj, stearinlys, souvenirer, etniske dragter, løbere, små tæpper, perler og smykker, glaslamper og dekorative artikler. Købmændene opråber deres varer, og madboderne udsender lokkende aromaer. En af de mest enestående attraktioner ved dette marked er, at shoppere forventes at tinge om varer, og hvis du insisterer, kan du tinge kræmmerne ned fra deres oprindelige pris.

Det muslimske kvarter

Det muslimske kvarter er det største kvarter i den gamle by og størstedelen af dets befolkning ankom efter dets oprindelige jødiske og kristne beboere flyttede til nyere nabolag. Det muslimske kvarter har kirker og moskéer, og der er stadig adskillige jødiske hjem Yeshivaer tilbage. De vigtigste steder i det muslimske kvarter er hellige steder for den muslimske tro som f.eks. Klippemoskeen på Moria (også et helligt sted for jøderne).

Det jødiske kvarter

Det jødiske kvarter er det primære beboelsesområde for jøder i den Gamle By. Dette kvarter rummer også Grædemuren, som har været et helligt sted for jøder, siden den var del af Templet og tæt på det Allerhelligste inde i Templet.

Det jødiske kvarter rummer også interessante arkæologiske steder som f.eks. Det udbrændte hus – resterne af et hus fra tidspunktet, hvor Jerusalem blev destrueret af romerne for 2000 år siden. Cardoen er en typisk romersk gade anlagt i det 6. århundrede som består af lagre, der ligger mellem to rækker søjler. Resterne af de høje søjler, hvælvinge og stengulv kan stadig ses på Cardoen.

Alle disse steder gør Jerusalems Gamle By til et sted, besøgende aldrig vil glemme.

www.jerusalem-oldcity.org.il

Til at tage dig til Israel!