">
 
Israel Wonders  
Choose Language
Søg    
 
Articles
Home Dan > Eilat Dykning i Det Røde Hav
 
 
 
 

EILAT! Dykning i Det Røde Hav

 

Beliggende på Israels sydligste spids i Akababugten ved Det Røde Hav putter Eilat sig mellem ujævne røde bjerge og krystalklart vand, forpjusket af intet værre end en mild nordlig brise.
Det varme, tørre klima året rundt tiltrækker ikke bare turister fra koldere stræk, men er også et fristed for et utal af koral- og fiskearter endemisk i bugten.


Byen Eilat er et fantastisk destinationsvalg for en dykkerferie. Det Røde Hav er en lang og smal strækning med blåt vand, der grænser op til bjerge med en gennemsnitshøjde på 1000 – 1500 meter, med bjergtoppe mere end 2500 meter over havoverfladen. Det er forbundet med Det Indiske Ocean ved Bab el Mandab – tåreporten og Akababugten ved Tiranstrædet. Strædernes lave dybde på bare 134 meter undgår indtrængen af det kolde vand fra Det dybe Indiske Ocean til Det Røde Hav.
Skønt Akababugten er meget smal, 23,5 km hvor den er bredest, er den utrolig dyb med en maksimumsdybde på 1829 meter, hvor den er dybest – et faktum, der skaber en utrolig stabil temperatur mellem 22º og 28º Celsius hele året rundt.
Det Røde Havs kyst grænser op til koralformationer med mere end 1200 slags fisk og mere end 250 slags koraller. Områdets ørkenklima giver en lang sommer med mange solrige dage, som korallerne behøver til at forsørge sig selv.


I Eilat kan du finde dykning i verdensklasse. Det lokale naturreservat er vært for et 
rev, der er mere end 1200 meter lang. Det er det nordlige punkt i den verden, hvor koraller er at finde. Dykkere fra hele verden kommer til Eilat for at se dens fantastiske undersøiske vidundere.
Dykning er utroligt populært i denne region med mere end 10 dykkercentre i Eilat og mere end 20 forskellige dykkerområder, hvor næsten alle kan nås fra kysten. Eilat bruges meget ofte som et udgangspunkt for dykkere, der tager til by Akaba i Jordan eller Sinai-halvøen i Egypten, men du finder ikke nogen sikrere eller mere dykkervenlig destination i hele verden!

Eilat tilbyder det bedste miljø til dykkerkurser og små tusinde attester udstedes hvert år. Hvis du er interesseret i dykning, findes der nogle få muligheder.

 

Som en autoriseret dykker vil du blive bedt om at fremvise følgende dokumenter:

1.  Dykkercertifikat – et kort med navn og billede fra en kendt dykkerorganisation (som f.eks. PADI, CMAS, NAUI, SSI, IANTD, TDI, ACUC og andre).

2.  Dykkerlogbog – indikerer, at du har dykket i de sidste 6 måneder. Dykkere, som ikke har dykket i mere end 6 måneder, vil blive bedt om tage et genopfriskerkursus, inden de deltager i andre dykkeraktiviteter.

3.  Dykkerforsikring – specifik dykkerforsikring, som dækker behandling i en tryktank eller anden nødvendig lægebehandling i tilfælde af en dykkerulykke. En sådan forsikring kan købes på alle dykkercentre eller via internettet.

 

Autoriserede dykkere kan deltage de daglige guidede dykkerture til en af de mange dykkerområder i Eilat. Erfarne dykkere med mere end 20 dykninger kan leje dykkerudstyr og selv dykke i området.



Fire favoritdykkerområder er:


De japanske haver:

Beliggende tæt på marineobservatoriet har de japanske haver et smukt fald på mere end 40 meter med massevis af fisk og koraller.
Dykkerområdet nås med båd. Der ligger et skibsvrag på faldets dybeste sted cirka 50 meter nede.


'Satil'-vraget: 
Et gittervrag, mere end 30 meter lang, som står på bunden på en dybde på 24 meter fra bunden op til 12 meter ved dens mast. Vraget er et gammelt missilskib fra den israelske flåde, som blev sænket for at skabe endnu et dykkerområde. Vraget sank i 1994, det ligger 70 meter fra kysten med forstavnen vendt mod nord.


Grotterne:
Beliggende cirka 500 meter nord for grænsen til Egypten, dette storslåede rev byder på en svømmetur på meget lave dybder, blot fem meter. De såkaldte grotter er hjem for hundredvis af fisk ved navn glasfisk, som svømmer utroligt tæt på dig, mens du svømmer fra den ene side af revet til den anden.


Delfinrevet:
På dette storslåede feriested kan dykkere dykke i et sikkert område med en flok delfiner i deres naturlige habitat. Størstedelen af delfinerne blev født i delfinrevet og er yderst venlige og familiære med guiderne.

 

Besøgende uden dykkererfaring kan deltage i et dykkerkursus eller et af introduktionsprogrammerne. Eilat kan tilbyde et utroligt venligt miljø til dykkerundervisning. Adgang til vandet lige ved siden af stranden. Havet er altid roligt med meget lette vinde og fremragende sigtbarhed. Man kan deltage i et dykkerkursus, så længe man er mindst 12 år gammel.


Kurser svinger fra et 1-dags program til et kursus på en hel uge eller længere.

Introduktionsdykning:
Der er tale om engangsoplevelse for personer i alderen 8 til 80 år. Alle kan gøre det – det eneste, du behøver at gøre, er at deltage i en kort orientering og ledsage en instruktør på en kort dykkertur ned til en dybde på maks. 6 meter i et af de mange lokale dykkerområder. Instruktøren betjener alt dykkerudstyret, og dykkeren skal blot trække vejret og nyde den undersøiske rundtur.


Oplev sportsdykning: 
Dette 1-dags program er stort set det første skridt i et dykkerkursus.
Minimumsalder – 12 år. Programmet inkluderer en time i et klasseværelse, en træningstime ved en pool eller i et meget lavt indskrænket vandmiljø og en dykkertur i åbent vand i et af de mange dykkerområder.


Kursus i sportsdykning/ Dykkerkursus i åbent vand/ Avanceret dykkerkursus i åbent vand:
3-/5-/7-dages kurser.
Minimumsalder – 12 år. Dette program inkluderer kendskabsudvikling, dykkertræning i indskrænket og åbent vand. Kurserne certificerer dykkere til dykning på 12/18 og 30 meter.


Dykkere, som er ude efter mere avanceret dykkertræning, finder det let på et af de mange dykkercenter i Eilat, som træner dykkere til alle former for dykkercertifikater, inklusiv teknisk dykning på ned til 100 meter og instruktørkurser.

Eilat har masser at tilbyde dykkere på alle niveauer.
Vi håber, du vælger denne by som din næste feriedestination.


 

Rejsearrangører og flyselskaber