Israel Wonders  
Choose Language
Søg    
 
Articles
Home Dan > Cykling i Israel
 
 
 

Cykling i Israel

 

Det tager en dag at cykle fra Eilat til Timna og tilbage

Besøger du Det hellige land? Er du vild med at cykle? Hvorfor ikke slå to fluer med et smæk? Cykling giver dig “den rette hastighed”, hurtig nok til at komme rundt og langsom nok til at lugte til blomsterne, møde de lokale og få en sand fornemmelse af landet. Du vil aldrig glemme de steder i Israel, som du nåede til på cykel.

Fra en behagelig tur gennem byen til en terrænrundtur, fra cykelstier til hele familien til ekstreme terrængående ruter, Israel har noget for alle dem, der elsker at cykle. Vi har samlet nogle anbefalede ruter fra hele landet, nogle er heldagsture og nogle terrængående. Disse ruter har til hensigt at komme med et indblik i de tilgængelige muligheder. Alle disse valgmuligheder kan ændres for at tilpasse en persons smag.


Et par vigtige bemærkninger:

1.De anbefalede ruter er inddelt i tre kategorier:

Let – egnet til de  fleste familier

Moderat – egnet til fritidscyklister og cyklister med nogen erfaring

Svær – egnet til erfarne cyklister

 

2.Alle anbefalede ruter er planlagt, så de undgår trafik i det omfang, det er muligt. Bemærk dog, at vejruter forlader den primære vej til fordel for asfalterede markveje. Derfor anbefales  der hybridcykler.

 

3.Sikkerhed: Cykelhjelme er påkrævet ved lov i Israel. Vær desuden opmærksom på, at i nogle områder, særligt i Negev, er der knaphed på vand. Vær desuden opmærksom på, at i nogle områder, særligt i Negev, er der knaphed på vand. Sørg for altid at have nok vand til hele dagen. Hav altid et kort ved hånden, undgå cykling på større veje med tæt biltrafik.

 

4.Der findes cykeludlejning i Israel. Hvis du ønsker at medbringe din egen cykel, bør du vide, at nogle flyselskaber fragter din cykel uden ekstra omkostninger, og et af disse selskaber er El Al Airlines. Sørg for at kontakte dit flyselskab forud for at finde ud af deres specifikke bestemmelser.

 

5.Cykler kan tages med i busser for yderligere 50 %. Det anbefales på det kraftigste at hyre en autoriseret tourguide, hvis du har planer om at cykle i Israel.

 
Det tager en dag at cykle fra Eilat til Timna og tilbage

Ca. 30 Km. Bedømmelse: Moderat - svær

Timna har været sted for kobberminer siden Kong Salomons tid. Området bliver stadig udvundet i dag, og der er udhugget adskillige unikke formeringer i regionens røde klippe. Alle disse gør det til et vidunderligt sted til en cykeltur og en dejlig måde til at se regionen rundt om Eilat.

Tag din cykel 15 km nord for Eilat til Be'er Ora.
Fra Be'er Ora skal du tage adgangsvejen nordpå, hvilket tager dig til de moderne Timnaminer. Ved minerne skal du køre ind i parken og forbi Ne hustan-søen og -campingpladsen.
Følg vejen gennem parken, der leder dig til ruinerne af den bibelske by, der stod her i Kong Salomons tid. Tæt på finder du Shlomo-pillerne, store naturlige piller udhugget i den røde klippe.

Længere nede leder en grusvej til yderligere tre steder af interesse. Først passerer du ”Paddehatten”, endnu en formering udhugget i den røde klippe af vand. Længere mod nord ligger Kong Salomons oldgamle miner, og for enden af denne vej kommer du til et sted med vægmalerier fra det gamle Ægypten. Malerierne beskriver udvinding af kobber og de kamelkaravaner, der bragte metallet til havnen på Det Røde Hav.

Vend næsen tilbage mod parkens primære vej, og sæt kurs mod centret for besøgende. Fra centret for besøgende skal du køre til vej 90 og dreje sydpå. Nyd medvinden sydpå mod Eilat, men vær opmærksom på trafikken i dette område.
Ti kilometer syd for Timna skal du dreje ind i Dom Palms-området. Disse træer, som almindeligvis kun findes i Afrika, vokser to steder omkring Eilat, og de er de eneste træer af den slags inden for tusindvis af kilometer. Tag derfra adgangsvejen langs vej 90, som tager dig hele vejen til stranden på Eilats nordlige kyst.