Israel Wonders  
Choose Language
Søg    
 
Articles
Home Dan > En dukkert i Det Døde Hav kan hjælpe diabetes
 
 
 

En dukkert i Det Døde Hav kan hjælpe diabetes

 

En ny undersøgelse, der er blevet gennemført af Ben-Gurion University Health Sciences Faculty, kan give nyt håb for diabetespatienter. Undersøgelsen, der blev foretaget med Type 2 diabetespatienter, tyder på, at en kortvarig svømmetur i Det Døde Havs salte vand kan hjælpe med at reducere blodsukkerniveauer og vil kunne hjælpe med at forbedre de medicinske betingelser for diabetikere.

Undersøgelsen, der fandt sted i en pool med opvarmet vand fra Det Døde Hav, viste, at de deltagere, der opholdt sig i vandet i 20 minutter, havde reduceret deres blodsukkerniveauer med 13,5%. En time senere sank blodsukkerniveauerne yderligere.

Selvom yderligere undersøgelser (og bevillinger) er nødvendige for at fastslå disse første resultater, kunne diabetespatienter eventuelt kontrollere blodsukkerniveauer uden at tage medicin, eller i det mindste tage mindre doser heraf.

Det Døde Hav er kendt for at være en kilde til lindring af flere helbredsproblemer. Det Døde Havs sorte mudder og varme termo mineralvandskilder mindsker muskelspændinger, forbedrer blodcirkulation og lindrer gigtsmerter; ”ørken-tør”, forurenings- og pollenfri luft, der er rig på ilt, brom og magnesium, kan lindre astma, lunge- og hjertesygdomme, og solskin året rundt, hvor de skadelige UVB-stråler bliver filtreret gennem de ekstra atmosfærelag, kan dulme lidelser fra hudsygedomme såsom psoriasis.

Med sin beliggenhed på 400 meter under havets overflade og med sine luksushoteller i Ein Bokek området er Det Døde Hav kendt som det største naturlige og lavest beliggende helsecenter i verden.